Zima + evigblå + Standart
ZIMA
ZIMA Blev dannet i 2021 af vennerne Rasmus Rex, Frederik Rask, Lucas Lerhøj og Malthe Ramskov. Projektet er dannet af en trang til at opnå noget fælles større i musikken og med publikum, men mest af alt, af venskab. Selvom ZIMA kun har udgivet én officiel single, har bandet allerede markeret sig på den danske livescene. Med koncerter på blandt andet et udsolgt Lille VEGA, Distortion og Roskildes årlige byparkskoncerter i bagagen, har de opbygget et ry som et stærkt live-act, hvis udtryk for alvor folder sig ud i mødet med publikum.
ZIMA bevæger sig i et rock-univers, der låner lige så meget fra hiphoppens attitude som hyperpoppens elektroniske kant. På scenen opstår et energisk lydbillede af synthesizere og forvrængede guitarer, hvor intensiteten tager over, og stemningen bliver både nærværende og uforudsigelig. ZIMA er et band der skal opleves live.
evigblå
evigblå inviterer publikum ind i et intenst og nærværende liveunivers, hvor ærlige fortællinger og stærke melodier står i centrum. evigblå præsenterer et håbefuldt og energisk popudtryk, der også folder sig ud på scenen. Sangene kredser om relationer i gråzonerne: de sene møder, tvivlen, længslen og drømmen om, at det uforpligtende kan udvikle sig til noget ægte. Live balancerer evigblå det intime og det kraftfulde. Her inviterer evigblå publikum helt ind i sit univers og skaber et rum, hvor nærvær og følelsesmæssig intensitet er i centrum. Det er pop med følelsesmæssig tyngde – i selskab med grovy beats og dansable produktioner.
Standart
Standart er et dansksproget rockband, der blander hyperaktive trommer, rave-synths og punkenergi med tekster, der insisterer på håb midt i kaos. Musik, der kan smadre dig, men samle dig op igen med det samme. Det giver først rigtig mening, når det bliver spillet højt og sammen med andre. De spiller ikke pænt, og de står ikke stille. De går på scenen for at vælte rummet, ikke for at pynte det. Lyden er høj, beskidt og melodisk på samme tid. Standart fungerer bedst med publikum. De vil være bandet, der giver unge mennesker mod til at være vanvittige, ærlige og sig selv bare i fem minutter eller hele natten. Publikum bliver koret, danserne og olien i hele maskineriet. Når Standart går på scenen, handler det mindre om at kigge og mere om at være med, og grænsen mellem scene og publikum forsvinder.
Kontakt
Basement
Enghavevej 42