Stygg

Stygg overtager basement for at skabe en fed aften med alt det bedste fra undergrunden.

a&a

a&a er en duo bestående af Amoris og Axow, som har lavet musik sammen i mere end seks år. Deres stil blander digi-trap med smukke, fængende og melodiske synths, inspireret af den amerikanske musikscene fra 00'erne – tilsat et skandinavisk twist. Duoen henter blandt andet inspiration fra Yung Lean, Justin Bieber og Gab3..

Ingo

Kun 15 år gammel er Ingo en ny kunstner, der er ved at bringe pluggnb-lyden tilbage med sin egen varme og sjælfulde stil. Selvom han er den yngste performer på scenen, er han allerede begyndt at skabe opmærksomhed. For få måneder siden udgav han "Hvor du henne?" featuring plus81kevn, som gav ham sin første større traction. Med relaterbare tekster og en ærlig energi skaber Ingo musik, man både kan mærke og spejle sig i.

Wikoh

Wikoh er kendt for sine catchy omkvæd og stærke lyriske evner. Han er begyndt at vise sit fulde potentiale, men det stopper ikke dér. I sine tekster skaber han dybdegående scenarier, mens han ubesværet flyder hen over nogle af de vildeste beats. Han kan bevæge sig fra melankolske jerk-numre til energiske rap-klubsange og samtidig bevare sin genkendelige lyd. Efter vores mening er Wikoh et af de mest undervurderede navne på den danske undergrundsscene – og et navn, der er værd at holde øje med.

Kat

Kat, også kendt som Kat Astrofe, er kendt for sin unikke, selvproducerede lyd, der trækker tydelige tråde til den amerikanske undergrundsscene. Hans ofte humoristiske tekster kredser om natteliv, relationer og kvinder. Kat udfordrer det traditionelle rap-image, da han ikke er bange for at vise sin fjollede side frem og have det sjovt med musikken.

plus81kevn

plus81kevn har de seneste år markeret sig som en del af den nye danske undergrundsbølge. Den Herning-baserede rapper kombinerer jerk, glo, pluggnb og melodiske trap-elementer i et lydunivers præget af atmosfæriske beats og catchy hooks. Med numre som "det sommer i mit hoved.." har han demonstreret sit talent for at skabe stemningsfulde tracks med stærke melodier og en smittende energi.

p3psihæld

Med undergrundshits som "fald ned" og "giv mig et tegn" har den 20-årige p3psihæld formået at skabe en lyd, der både fanger og bliver hængende. Sammen med sit kollektiv, Dagens Samfund, har han gennem de seneste år kompromisløst blandet forskellige hiphop-subgenrer med samples og elementer fra blandt andet R&B.

narkovrag27

Som blot 18-årig har narkovrag27 etableret sig som et ikon på den danske SoundCloud-scene. Med afsæt i bas-tunge beats, IDM-inspireret percussion og elektroniske elementer producerer han kunstneriske, unikke og fængende sange. Hans bagkatalog er imponerende og spænder fra moshpit-startere som "Svanelunden" til følelsesladede numre som "Blind" med p3psihæld.

Kontakt

Basement

Enghavevej 42

1674 København V
Del med