Step on Stage showcase

Step on Stage inviterer endnu engang til en aften med musik skabt og opført af Danmarks spirende talenter - aftenens genre er elektronisk musik.

Kig forbi og støt de lokale uafhængige kunstnere og måske find dit nye yndlingsband! Til denne udgave af Step on Stage kan du opleve:

razr

razr er et projekt, der lever i sin queerhed, sit mentale helbred og alt det der sker, når man skal opdage og forstå sig selv og andre. Sonisk er det et friskt pust på den vilde hyperpop-scene, der trækker på alt fra drum and bass og dubstep til indierock og shoegaze. Indflydelserne rækker fra A.G. Cook og 100 gecs til Porter Robinson og Paramore.

JENG

JENG er stor klub-pop til de sene nattetimer - et sted hvorfor bliver sagt, men kun få bliver hørt. Lytteren trækkes ind i et sonisk univers, der balancerer mellem et aggressivt og melankolsk lydlandskab, og samtidig emmer af en energisk og opløftende intensitet. Teksterne udfordrer normer og insisterer på frihed, mens de skaber plads til nye følelser og dyb selvindsigt.

“Min musik er en invitation til det ekstraordinære,” siger JENG. “Det var en en fjern stjerne, der i nat lyser underligt meget - din guide til selvudfoldelse i kaos” Med dette træder JENG ind på scenen som en kunstner, der tør udfordre grænserne mellem lys og mørke, kaos og klarsyn. Det er musik der kalder på refleksion, bevægelse og modet til at finde sin egen plads i universet. 

DJ Skotte

Skotte er en lokal DJ og pladesamler. Med sin blanding af genrer – fra afslappede grooves til hårde baslinjer – skaber han en tryg, sjov og eksperimenterende dansegulvsoplevelse med plads til alle.

Flere artister: TBA

Som altid stræber vi efter at skabe et safespace, hvor alle artister kan træde op på scenen, optræde live for jer og dele deres musik med verden. 

Kontakt

Basement

Enghavevej 42

1674 København V
Del med