Sort Vejfest

Oplev en aften med rock og tung metal, når Sort Vejfest åbner kælderdørene til et brag af et aftenprogram i Basement.

Sommerens mørkeste fest - Sort Vejfest vender tilbage! 

For andet år i træk inviterer Sort Vejfest til en non-profit 1-dags festival, hvor mørket falder på, og musikken tager over. Efter en dag med gratis koncerter (Omsorg, Ædel Fetich, Demersal, Hudsult, Stormtroopers of Love og Spøgelse) på Sønder Boulevard, fortsætter festen i Basement med fire bands, der lover at rive dig rundt og give dig en på opleveren. 

Festivalen har fokus på vækstlaget og danske, gryende bands har første prioritet, men der kikkes også til nabolandene efter nye spændende bands.

Dagsprogrammet er gratis, mens aftenprogrammet kræver billet. Alt overskud går direkte til de optrædende bands – så kom og støt undergrunden, mens du rocker med til sommerens mørkeste fest!

Live i Basement til Sort Vejfest

Demersal

Demersal er et hardcore/screamo-band, der skriver sange om ængstelighed og meningsløshed som en reaktion på en verden i opløsning. Deres musik rummer blandt andet elementer fra hardcore, screamo, mathcore og post rock med indsprøjtninger af klaver, trompet, cello og meget mere. Det resulterer i alt fra kaotiske nedsmeltninger, som leveres med hidsighed og intensitet, til rolige transcenderende passager toppet af fire forskellige vokaler, der fremstår både stærke og skrøbelige på samme tid.

Sloevsind

Ud af afgrundens mørke buldrer SLOEVSIND frem som et nådesløst uvejr, der efterlader din verden i ruiner. Gennem fræsende riffs og hårdtslående breakdowns opsluger SLOEVSIND dig i sindets mørke og kyler dig ned i afgrunden med en ubarmhjertig tyngde, der er lige så kaotisk som det indre musikken beskriver. Resultatet er et medrivende liveshow, der ligger op til moshpits, 2-stepping og circle pits, hvor du slæbes med ind i stormens øje og står ansigt til ansigt med dine indre dæmoner.

DISCOKOLLAPS

DISCOSKOLLAPS er et helt nyt band! Nyt sygt, intenst, hurtigt, aggressivt, synonymbetonet, melodisk punk rock. Ikke så meget at sige, det skal bare opleves!

Vrazorth 

Vrazorth er et nyt enmandsband indhyllet i mystik. Som en kryptisk kraft, der lurer i Sveriges black metal-underverden, fremmaner bandet isnende atmosfærer, der hvirvler gennem det uendelige tomrum. Vra's soloprojekt blander iskolde riffs med kosmisk dissonans, som den kolde omfavnelse af en glemt stjerne, der kollapser i mørket. Uhellige hvisken flettes sammen med himmelske skrig og skaber lydlandskaber, der fremkalder en verden hinsides tiden.

Kontakt

Basement

Enghavevej 42

1674 København V

Kontaktperson

Lövendahl

contact@lovendahlcph.com

Del med