Post Punk Fest CPH II

Vi er klar med en aften dedikeret til post-punken, når Basement for anden gang præsenterer et stærkt line-up til Post Punk Fest CPH med Pink Turns Blue, Date at Midnight og Absence of purpose.

Pink Turns Blue (DE)

Pink Turns Blue er et tysk rockband fra Köln. De blev dannet i 1985 og var en del af den første generation af gothic rock i Tyskland. De udgav deres første LP If Two Worlds Kiss med en lyd, der mindede om new wave med meget mørke undertoner og brug af synthesizere, og de udviklede sig senere til at blive en del af den voksende undergenre dark wave. 

Med deres seneste album og den tilhørende turné har Mic Jogwer (vokal, guitar), Luca Sammuri (bas) og Paul Richter (trommer) opnået stort set alt, hvad man kan ønske sig som band. Årets Album hos Byte FM, blandt de bedste udgivelser i 2021 hos Post Punk Com, singler på førstepladsen i både German Alternative Charts og Indie Disco Top 40, fremragende anmeldelser i den internationale musikpresse samt meget velbesøgte – ofte udsolgte – klubkoncerter fra Los Angeles til Jerevan, og naturligvis især i Tyskland.

Date at Midnight (IT)

Date at Midnight består i øjeblikket af Daniele De Angelis (vokal), Pasquale Vico (bas & synthesizer), Francesco Mignogna (trommer) og Nunzio Biviano (guitar & synthesizer). De blev dannet i Rom i 2007 med bands som Joy Division, Bauhaus, The Sisters of Mercy, The Cure, Christian Death og Fields of the Nephilim som deres primære inspirationer, og de opbyggede hurtigt et stærkt ry både i Italien og i udlandet.

Med udgivelsen af albummet Fading Into This Grace i 2024 på Manic Depression Records rodfæster Date at Midnight sig som et af de mest indflydelsesrige italienske bands på den nuværende goth-scene.

Absence of Purpose

Absence of Purpose er en post-noir rocktrio, der blander melankoli med post-punk guitarmelodier og mørke tekster. Hvert medlem af bandet henter inspiration fra forskellige steder og trækker i hver sin retning i det musikalske univers, hvilket gør bandets lyd unik. Teksterne beskriver den dystre virkelighed, vi lever i, men finder stadig håb for forandring.

Bandet udgav deres første to singler i sidste år – Jesus on Adderall og Purple Light – som blev elsket af publikum på deres debutkoncert i København. 

Glæd dig til en aften i post-punkens navn, hvor Basement danner rammen om tre stærke og mørke koncerter, der går lige i hjertet.  

Kontakt

Basement

Enghavevej 42

1674 København V
Del med