In residency: Det sker hele tiden – procesvisning & after talk

Oplev en sanselig og undersøgende performance om hverdagens små bevægelser og rutiner, når Teater I DER inviterer til procesvisning på Vesterbro.

Hvordan ser hverdagen ud, når vi stopper op og virkelig kigger? Hvad er det, der sker omkring os hele tiden? I Teater I DER’s nye performanceprojekt "Det sker hele tiden" undersøges de små, ofte oversete bevægelser, der udspiller sig omkring os – i supermarkedet, på caféen, på gaden.

Gennem dans, lyd og scenografi indgår vi i en undersøgelse, der kortlægger og transformerer hverdagens koreografi på Vesterbro. Vi ønsker at skabe en performance hvor publikum kan spejle sig i det velkendte og opleve det trivielle i et nyt lys.

To gratis visninger og after talk 

Kom med til en eksklusiv procesvisning af værket i sit tidlige stadie, hvor vi deler vores undersøgelser og opdagelser. Efter hver visning inviterer vi til en after talk, hvor vi vil elske at høre jeres refleksioner – hvad genkender I, hvad oplever I?

Varighed: 45 min. + 30 min. talk

Pladsreservation

Der er 30 pladser pr. visning. Reserver plads ved at skrive en mail til teaterider@hotmail.com med dit/jeres navne og ønskede antal pladser.

Bag projektet 

Instruktør: Johanne Willman Koreograf: Rikke Ebling Lyddesigner/komponist: Nikolaj Lippert Producent: Mia Steen Larsen Dansere: Nadja World & Ronja Salling. Med støtte fra Snabslanten

"Det sker hele tiden" er et pilotprojekt, der danner grundlag for en turnerende forestilling, som kan tilpasses forskellige byer.

Kontakt

Basement

Enghavevej 42

1674 København V
Del med