FREMMED
FREMMED følger tre unge kvinder, som på hver deres måde forsøger at navigere i at være dansk samtidigt med at have et minoritetsetnisk ophav. Hver især må de balancere deres egne forventninger og andres holdninger til hvem, de er - om det så er familien, daten eller vennerne.
Forestillingen fører dem ud i et tragikomisk og samfundskritisk univers, hvor kvindernes splittelse undersøges fra forskellige vinkler. Humor, sårbarhed og poesi går hånd i hånd, og flettes sammen til en eksperimenterende og kunstnerisk forestilling.
Alle ønsker de at finde sig selv, men måske mest af alt et fællesskab, som omfavner forskellighed.
Om arrangørerne:
VINGEFANG er et kunstnerkollektiv som består af unge kvinder med en fælles lyst til at fortælle historier, lave teater og undersøge det, der binder os sammen. Navnet VINGEFANG står for det, vi hver især bærer med os, historierne som former os og den rejse vi ønsker at bevæge os ud på sammen.
Gennem scenekunst, musik og andre kunstneriske udtryk udvikler vi teaterforestillinger, der er inspireret af vores egne erfaringer og nysgerrighed på hinanden og verden omkring os.
VINGEFANGS medlemmer er Mira Bella Ghosh Rudbæk, Mai Raben Koefoed, Esra Met Feldman og Selina Firdos Imran Bakhsh.
Kontakt
Basement
Enghavevej 42