AR + Loksmith + Behind City Walls

Tre bands fra den lokale rockscene er gået sammen om en brandvarm aften i Basement!

AR

Musikken er en kompromisløs blanding af den danske visetraditions fortællerkraft og en rå, upoleret rocklyd. De kalder det selv ’sort rock’. Med danske tekster, der dykker ned i de mørkeste afkroge af den menneskelige psyke, skaber AR et univers på grænsen mellem lys og mørke, harmoni og kaos. "Vi i AR jagter ikke det perfekte eller det harmoniske. Vi søger det skæve, det uperfekte og det rå – det, der stikker ud og taler ærligt til os som mennesker. Vores musik handler om at omfavne det uforfinede uden at kontrollere det for meget."

Loksmith

Siden deres stiftelse i 2019 har det københavnske four-piece Loksmith lånt fra mange genrer, dog med én fælles nævner: Rock. Loksmith læner sig troligt mod sine inspirationskilder – herunder Deftones, Jeff Buckley, Radiohead og Avenged Sevenfold – og deres lyd kendes ved store dynamiske spring, melankolske vokaler og intense rytmer.

Behind City Walls

Behind city walls er lyden af forstadsmelankoli, visioner om et større liv og trangen til at bryde ud og bryde ned. Med inspiration fra den engelske guitarrockscene, fra The Cure til Arctic Monkeys, leverer bandet dansksproget, melodiøs indierock tilsat en knivspids storkøbenhavnsk attitude og
vovemod.

Kontakt

Basement

Enghavevej 42

1674 København V
Del med