Afslutningsudstilling | KBH Film & Fotoskole

Denne afslutningsudstilling præsenterer en række fotografiske projekter skabt af elever fra KBH Film & Fotoskole. Gennem deres arbejde har eleverne undersøgt fotografiets mange muligheder.

Udstillingen rummer personlige fortællinger om at være i en kompleks og til tider kaotisk verden. Nogle projekter tager udgangspunkt i intime, selvbiografiske perspektiver, mens andre undersøger tekniske eller visuelle udfordringer inden for fotografiet. Fælles for værkerne er en nysgerrig og undersøgende tilgang til både mediet og de fortællinger, fotografiet kan rumme.

For publikum giver udstillingen et indblik i, hvordan en ny generation af fotografer ser på verden omkring sig, og hvordan de bruger fotografiet til at forstå, dokumentere og fortolke deres samtid.

KBH Film & Fotoskole er en kreativ uddannelsesinstitution i København, hvor unge udvikler deres visuelle fortællinger gennem fotografi og film. På fotolinjen arbejder eleverne både teknisk og kunstnerisk med fotografiet, fra dokumentariske projekter til mere konceptuelle og personlige billedserier. Skolen lægger vægt på eksperimenter, feedback og refleksion og på at give eleverne redskaber til at fortælle historier om den verden, de er en del af.

Afslutningsudstillingen viser værker af studerende på Basis, Projekt og 3. semester fotohold:

Anne Mette Dræbye · Amanda Magnussen · Freja Nannerup Kjærgaard · Anna-Augusta Bjørn · Malthe Smith · Svend Christian Stengade Kalinka Vadele Joris Verbeek Hougaard · Astrid Eskebæk Hansen · Sigrun Sif Jonsdottir · Milena Cardoso-Berg · Ludvig Dorner · Mads Transe Hyttel · Sigrid Calli Halling · Daniel Magnusson · Ludvig Østergaard Nilsson · Lærke Kopp · Marleen Lancioni · Asmus Kjærgaard Vejbæk ·Asger John Bell · Lucas Manthos

Fernisering torsdag d. 11. juni kl. 17:00-20:00.

Kontakt

Basement

Enghavevej 42

1674 København V
Del med