Københavns Kommunes logo

Cities of Mars (SE) + GAIA

Velkommen til en tonstung torsdag i Basement.

Cities of Mars (SE)

Cities of Mars fra Göteborg kombinerer tonstunge doom-riffs med ambiente lydbilleder og spøgende vokal. Teksterne på
hver sang tilføjer et kapitel i en fortsættende historie, hvor en sovjetisk kosmonaut på en hemmelig rummission ind 1971 opdager en gammel Mars-by og vækker en sovende sammensværgelse fra menneskehedens morgengry.

Bandet blev dannet i 2015 af Danne Palm, Christoffer Norén og Johan Aronstedt.

GAIA

Med sine 10 på bagen er GAIA ved at være en institution på den danske stoner og doom scene. Med deres tonstunge slowmotion-doom har de begejstret og bedøvet alle der har vovet sig ind på landets undergrundsspillesteder fra den første koncert i 2013 til i dag.

I 2022 udgav de deres tredje fuldlængde; en enkelt sang på lige over en halv time, som med hjælp fra André Bugge skabte en intens tranceoplevelse akkompagneret af en tekst om den menneskelige personligheds skrøbelige og paradoksale fundament. Med sit fokus på langstrakte lydflader og hektiske rytmer bevæger musikken opad til den når et manisk højdepunkt. En bevægelse som GAIA-koncerter har været kendt for i mange år.

 

Kontakt

Basement

Enghavevej 42

1674 København V
Del med